Orienteringsløb for seje piger og drenge
Vi har niveauopdelt træning så alle kan deltage uafhængig af niveau og alder. Trænerne er ansvarlige for at tilpasse niveauet til den enkelte, med balance mellem udfordring og tryghed. Hvis du ikke har prøvet at løbe orienteringsløb før – er der mulighed for at du kan få en ”skygge”, der følger med dig i skoven for at lære dig omkring orienteringsløb. Vi inviterer også forældre med til at deltage i træningen.
Træningshold
For at skabe det bedst mulige sammenhold og samvær er holdinddelingen i Allerød Orienteringsklub afhængig af alder.
Børne- og Ungdomstræningen danner udgangspunkt for at deltage i konkurrencer og orienteringskurser, hvor man møder andre unge o-løbere fra andre klubber og hele landet.

Orienteringsløb udvikler sig let til meget mere end blot noget, man går til en gang om ugen. Det er en rigtig god sport for hele familien, hvor mor og/eller far også løber orienteringsløb. Ved træningen bliver der informeret om konkurrencer, klubture og kurser man kan deltage i.
Du kan sende en mail til unge@alleok.dk , hvis du vil vide mere om vores træninger for børn og unge.
Skovtrolde – 5-8 år
Skovtroldene er klubbens tilbud til børn mellem 5-8 år. Vi leger og bliver udfordret med orienteringstekniske og motoriske øvelser i skoven. Vi hopper over grøfter, finder poster, lærer orienteringskortets symboler, løber små baner og udforsker skoven gennem leg. Det er en varieret træning med genkendelige momenter for børnene fra gang til gang.
Vi mødes hver mandag 17.15-18 ved Vestre Hus (Mørkebakkevej 1 i Allerød) i sommerperioden (sommertid) – dog er der ingen træning i skolernes ferier. Forældre/bedsteforældre og søskende er velkomne til at være med (yngre søskende skal have en voksen med).
Skovtroldene opfordres til at være med til stævner, og vi er en gang i mellem sammen med de større børn for at mærke sammenholdet og lære klubben at kende.
Når man starter i 2. klasse, er man klar til at rykke op til mini-træning.

Minitræning – 8-12 år
Minitræning er Allerød Orienteringsklub’s børnetræning i alderen 8-12 år. Den afvikles som regel sammen med Ungdomstræning (unge fra 13-20 år).
Vi mødes hver mandag kl. 17:15 til kl. ca. 19:00 et sted i eller i nærheden af Allerød – se klubbens kalender hvor mødested er.


Sociale relationer
I Allerød OK gør vi meget ud af at skabe den sociale relation. Det er 10 gange sjovere at gå til en sport, hvis man socialt i gruppen også fungerer godt sammen. Derfor har vi fællesspisning den sidste mandag i måneden.
Det er leg. Det er sjovt og det er hyggeligt. Det sociale bliver også styrket ved bl.a. at tage på ture sammen, tage til konkurrencer sammen og lave sjov til træningen.
Vi ser også at det hjælper på at styrke de sociale relationer, hvis forældrene bakker os op. Det kunne f.eks. være at hjælpe os med at tage initiativ til fælles arrangementer, såsom en tur i biografen eller Halloween fest.
Klubtræningen om torsdagen (og i weekenden)
Udover vores faste træning om mandagen, så har du også mulighed for at deltage i klubtræningen om torsdagen i sommerhalvåret – som primært er for unge og voksne. I vinterhalvåret er der også i perioder tilbud om klubtræning i weekenden.
Træningen foregår i forskellige skove på Nordsjælland. Der vil være baner i forskellige sværhedsgrader. Hvis du ikke kan løbe selv, så kan du tage din mor eller far med.
Program for Minitræningsholdet
Begynder og let orientering for de 8-12 årige, samt begyndere indtil de er klar til mellemsvær orientering. Vi tilpasser sværhedsgraden til den enkelte, så alle er trygge ved den udfordring de møder.
Vi har fokus på at lære børnene de grundlæggende principper for at finde vej med kort og kompas. Men programmet indeholder både leg, skovtilvænning, springe over grøfter, fartleg i skoven, simple orienteringsløbs lege og øvelser med kort og kompas, styrke motorikken – ting der gør børn fysisk stærkere og mere modne.

Ude i alt slags vejr
Vi gennemfører træningen i al slags vejr – dog ikke i tordenvejr. Så tag gerne skiftetøj med, så du kan få noget tørt tøj på efter træningen.

Ungdomstræning 12-20 år
Ungdomstræningen er for børn og unge fra 12-20 år. Træningen er tilrettelagt, således at træningen passer til niveau og alder.
Vi mødes hver mandag kl. 17:15 til kl. ca. 19:00 et sted i eller i nærheden af Allerød – se klubbens kalender, hvor mødested er.


Klubtræningen om torsdagen (og i weekenden)
Udover vores faste træning om mandagen, så har du også mulighed for at deltage i klubtræningen om torsdagen i sommerhalvåret – som primært er for unge og voksne. I vinterhalvåret er der også i perioder tilbud om klubtræning i weekenden for hele familien.
Træningen foregår i forskellige skove omkring Allerød og Farum. Der er baner i forskellige sværhedsgrader. Hvis du ikke kan løbe selv, så kan du tage din mor eller far med.
Sociale relationer
I Allerød OK gør vi meget ud af at skabe den sociale relation. Det er 10 gange sjovere at gå til en sport, hvis man socialt i gruppen også fungerer godt sammen.
Det sociale bliver styrket ved bl.a. at tage på ture sammen, tage til konkurrencer sammen og lave sjov til træningen. Vi har fællesspisning den sidste mandag i måneden.
Vi ser også at det hjælper på at styrke de sociale relationer, hvis forældrene bakker os op. Det kunne f.eks. være at hjælpe os med at tage initiativ til fælles arrangementer, såsom en tur i biografen eller Halloween fest.
Forældre er også meget velkomne til at deltage i træningen om mandagen på sin egen bane. Der vil ofte være mulighed for at få lidt vejledning og høre et par tip.
Program for ungdomstræningen
For de yngste og nye løbere har vi fokus på at lære børnene de grundlæggende principper for at finde vej med kort og kompas. Men programmet indeholder både leg, skovtilvænning, springe over grøfter, fartleg i skoven, simple orienteringsløbs lege og øvelser med kort og kompas, styrke motorikken – ting der gør børn fysisk stærkere og mere modne.
For de ældre og øvede løbere tager vi udgangspunkt i mellemsvær og svær orientering. Vi har fælles opvarmning hvor der er indbygget løbeteknik, styrke og balance. Opvarmningen er en vigtig del af det sociale sammenhold. De største har som regel en udvidet opvarmningstur. Træningen består typisk af orienteringsbaner med fokus på O-teknik, hvor der trænes forskellige aspekter (momenter) i orienteringsløb – lige fra kortlæsning, terrænlæsning og retninger, med og uden kompas, til terrænløb både individuelt og sammen med andre. Vi gennemfører træningen i al slags vejr – dog ikke i tordenvejr.
Så tag gerne skiftetøj med, så du kan få noget tørt tøj på efter træningen. I vinterhalvåret er meget af træningen også med pandelamper, hvor man som ny kan låne af klubben.

TC-træning
Ungdomsudvalget i Allerød OK indstiller til, at du som ung løber (14-23 år) kan deltage i Talent Center træning i TC -Sjælland. Indstilling gives til de løbere, der ønsker at satse yderligere på orienteringsløb, samt vurderes at kunne gennemføre TC-træningen selvstændigt (svære baner). Snak med din træner om TC-træning kunne være noget for dig. Der er fast ugentlig TC-træning om onsdagen, hvor du kan møde andre ungdomsløbere fra vores naboklubber.
Konkurrenceløb
I weekenderne tager vi ofte til stævner. Børn, unge og voksne tager til samme stævne – der vil altid være baner og klasser til alle aldre og niveau.
Se også klubkalenderen.
Forældre hjælp
Vi vil meget gerne have at forældre og de lidt større børn og unge hjælper til når klubben afholder stævner. Vi holder stævner ca. 2-3 gange om året for andre klubber. Ligesom vi den sidste søndag i oktober står for at arrangere et større MTB-løb, hvor alle gerne må hjælpe til.
